Ugens tekst

  Kun hos Gud finder min sjæl ro, fra ham kommer min frelse.
Du er god, og du handler godt, lær mig dine love.…jeg sætter mit håb til dit ord,
…Dig hører jeg til…Stor er lykken for dem der elsker din lov.
Jeg længes efter din frelse, Herre, og din lov er min opmuntring.
Pris vor Gud, I folkeslag, Han holder os i live og lader ikke vore fødder vakle.
Den dag jeg råbte svarede du mig…og gav mig styrke.

       Salmernes Bog 62:1; 119: 68, 81, 94, 165, 174; 66:8, 9; 138:3

Sjæl, eller Ånd, er Gud, uforanderlig og evig, og mennesket sameksisterer med og genspejler Sjæl, Gud, for mennesket er Guds billede.

  Gud er uendelig, det eneste Liv, substans, Ånd, eller Sjæl, den eneste intelligens i universet, mennesket indbefattet

  Sjæl er ikke omsluttet af endelighed.

Manifestationen af Gud gennem de dødelige er som lyset, der falder gennem vinduesruden. Lyset og glasset kan aldrig sammenblandes, men som materie er glasset ikke så uigennemsigtigt som murene. Det dødelige sind, hvorigennem Sandheden træder mest levende frem, er det, der har mistet meget af det materielle – meget af vildfarelsen – så det lettere kan lade Sandheden skinne igennem. Som en sky, der opløser sig i en let dis, skjuler det ikke længere solen.

Moses sagde til Herren: ”Undskyld mig, Herre, men jeg har ikke ordet i min magt og har aldrig haft det; jeg har det heller ikke nu, efter at du er begyndte at tale til mig, din tjener.. Jeg har svært ved at udtrykke mig i ord..” Da sagde Herren til ham: ”Hvem gav mennesker en mund?

Gå nu!  Jeg vil være med din mund og fortælle dig, hvad du skal sige.”                                 2. Mosebog 4:10-12

 De menneskelige evner udvikles og fuldkommengøres, i samme forhold som menneskeheden når frem til den sande opfattelse af mennesket og Gud.

  Kun når vi bliver af med den fejlagtige opfattelse af Sjæl, kan vi opnå den evige udfoldelse

af Liv som udødelighed bragt for dagen.  

   Se min tjener, ham støtter jeg,…Jeg lader min ånd komme over ham, og han skal bringe ret til folkene.    Esajas’ Bog 42:1

  Jesus…så en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem. Der var syge.

        Matthæus-Evangeliet 14:14

    Og de var overvældede af forundring og sagde: ”Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.”             Markus-Evangeliet 7:37

Jesus repræsenterede Kristus, Guds sande idé.

Mesteren, som vidste at Sjæl og dens attributter altid udtrykkes i mennesket, helbredte syge,  gav blinde synet, døve hørelsen,  lamme deres fødders brug og bragte således det guddommelige Sinds videnskabelige virken på menneskelige sind og legemer for dagen og gav en bedre forståelse af Sjæl og frelse.

  En anskueliggørelse af Sjælens kendsgerninger på Jesu måde opløser de materielle sansers mørke syner i harmoni og udødelighed.          

 Videnskab og Helse med Nøgle til Skriften s. 120, 330, 302, 395, 258, 335, 210, 428